#
2 dl honning
150 g smør
150 g sukker
3 dl kærnemælk
2 æg
500 g hvedemel
2 tsk natron
2 tsk kanel
1 tsk ingefær
*
Honning, smør og sukker varmes op i en lille gryde indtil smør og sukker er smeltet.
Massen afkøles til den er lunken.
Kærnemælken røres i lidt af gangen og derefter følger æggene et ad gangen.
Hvedemel, natron, kanel og ingefær blandes sammen og røres i dejen.
En bradepande smøres med smør og drysses med hvedemel.
Man kan også hælde dejen i en kagemandsform, så kagen får en sjov figur, som for eksempel et hjerte eller en kagemand.
Formen skal stå på et stykke bagepapir på en bageplade.
Kagen bages ca. 25-30 minutter ved 165 °C.
Når den er færdig afkøles den.
Hvis man bager den i en bradepande, er den nem at skære ud i den ønskede form.
Til sidst pyntes med glasur og måske et lille glansbillede og så er kagen færdig, og der dufter dejligt af jul i hele køkkenet.
Tips: når kagerne er afkølede tømmes en pose toastbrød og kagerne lagt i skiftevis (brødkage) når toastbrødene er hårde er honninghjerterne bløde og klar til at spise penslet med smeltet chokolade evt. et drys af kandiserede violer.