til 10-12 personer:
1 portion grundsukkerlage til Frugtis (se opskrift)
1 l pure eller saft af enten friske hindbær, jordbær eller melon
½ dl citronsaft
1 l piskefløde
Kog sukkerlagen. Lad den stå ½ time.
Gnid den friske frugt gennem en trådsigte eller kør den i blender. Bland pureen i sukkerlagen og tilsmag evt. med lidt citronsaft. Frys blandingen i sorbetiere.
Pisk fløden til skum, den må endelig ikke være for stiv. Når frugtisen næsten er færdigfrosset, hældes den fra ismaskinen over i en alu-form eller en plastic-bøtte, hvorefter flødeskummet vendes forsigtigt i. Det er dog vigtigt, at flødeskum og frugtis blander sig rigtigt. Stil isen i fryseren til hærdning.
Denne friske og lette sommerdessert serveres enten naturel eller med sæsonens friske bær og frugter som tilbehør.