1 aubergine
3-4 fuldmodne tomater
1 rødløg
1 lille bundt ruccola-salat eller andet letbitter salat
ca. ½ dl chili-appelsinolie
½ dl sherry-eddike
2 spsk olivenolie
1-2 tsk sukker
1-2 spsk citronsaft
2 tsk hakket frisk timian eller basilikum
Auberginen skæres i ca. 1 cm tykke skiver, som pensles på begge sider med chili-appelsin olie og bredes ud på en bageplade.
Undgå at lade auberginen suge for meget olie.
Aubergineskiverne grilles i ovnen til de er gyldenbrune, vendes og
grilles gyldne på den anden side, ca. 10 minutter ialt.
De skal virke møre.
Tomaterne skæres i både, løget i tynde aflange strimler.
Marinaden røres sammen af olivenolie, sherryeddike, citronsaft,
basilikum eller timian, salt og peber.
Smag den til med sukker, den bør ikke virke for sur.
Marinaden vendes med auberginer, tomater og løg, og trækker mindst
en halv time og gerne op til 6 timer ved stuetemperatur.
Salaten anrettes på ruccola-blade eller anden sprød, letbitter salat.
Tips: En god ret som tilbehør til grillet kød, steg eller selvstændig frokostret. Her er brugt ganske lidt olie til marinaden, men justér mængden efter egen smag.