100 g laksefilet
¾ tsk salt
1 æggehvide
1 dl piskefløde
1 stænk tabasco
krydderuter fx. estragon el. purløg
2 rødspættefileter
1 håndfuld bøgeblade
Skær laksen i mindre terninger. Kom den i en foodprocessor og drys salt over. Kør ved høj hastighed i 10 sekunder til fisken samler sig i en lille klump. Tænd igen og hæld langsomt æggehviden i - dog max 10 sek. Stænk med tabasco og drys med lidt krydderurt og tænd igen og høld fløden i - i en tynd stråle - max 10 sek. Farsen er færdig.
Bred et stykke alufolie, kun lidt bredere end køkkenets største gryde ud på køkkenbordet, læg et stykke pabepapir over og læg et par bøgeblade herover. Fordel så de to rødspættefiletter over bladene. Drys med lidt salt og hvid peber og spred farsel ud over fiskene. Rul nu det hele sammen - som til roulade - luk så tæt som muligt. Bring en stor gryde vand i kog og sænk rullen heri. Skru ned og lad rullen pochere i 10-12 min. Tag den op og lad den køle lidt af før den skæres i skiver og anrettes med salat og friske bøgeblade og egebladssalat, purløg og lidt flûte.