Logo

Hedder det karbonader eller krebinetter?

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hedder det karbonader eller krebinetter?

 
Mange tror, at det afhænger af, hvilken landsdel man er vokset op i, eftersom mange jyder tror, at det hedder karbonader, mens sjællændere påstår, at det hedder krebinetter.

 
Men i virkeligheden er der tale om to vidt forskellige ting.

  • Det er ikke det samme. En karbonade er hakket kalv og hakket flæsk.
  •  
    Skal man derimod lave krebinetter, skal der tilsættes en del mere.

  • En krebinet er hakket kalv og flæsk, der er rørt med fløde, hvide brødkrummer og æg.

Så er den vendt i rasp, og så er den oval og skal veje 90 g stykket.
Man kan huske det på, at karbonader er en kødfars, mens krebinetter er en brødfars.

 
Forskellen på karbonader og frikadeller?
Du kan lave karbonader og krebinetter af udelukkende svinekød eller bruge en blanding af svin og kalv. I modsætning til frikadeller skal kødet ikke røres sammen til en fars, men blot formes til bøffer.

 
Karbonaden er lavet af rent kød – mens krebinetterne er lavet af en rørt fars.
De steges på panden i smør eller margarine.

 
I daglig tale bruges de to betegnelser ofte i flæng, og selvom der eksisterer en række principielle forskelle og ligheder mellem de to spiser, er der altså tale om gråzone.
Men ret skal være ret – også når det kommer til en kødret – og derfor afgør vi her én gang for alle, hvad en karbonade er, og hvad en krebinet er. 

 
Karbonader:
Svinekød og runde former. Navnet 'karbonade' stammer, sjovt nok ligesom carbonara, fra det italienske carbonata, der betyder kul. Karbonader blev nemlig oprindeligt stegt over kul. Skal man være tro mod den originale karbonadeopskrift, består retten af udelukkende af hakket svinekød, der formes som store, runde og flade bøffer. I dag laves karbonader af alle slags kød, dog primært hakket svine- og kalvekød, ligesom retten har fået en sprød opgradering og nu vendes i æg og rasp, før den steges på panden.

 
Krebinetter:
Fedtnet og ovale former
Mens karbonadens navn har rødder i det italienske, har krebinetten det i det franske. Navnet krebinet stammer nemlig fra det franske crépine. En krebinet var nemlig oprindeligt en aflang bøf, bestående af hakket kød, fjerkræ eller indmad, der blev svøbt i crépine, hvilket betyder et fedtnet. Dog var det også acceptabelt at panere i æg og rasp, hvis man ikke lige lå inde med sådan et net.

 
Forvirringen fortsætter
Karbonader er runde og navnet stammer fra det italienske. Krebinetter er ovale og har rødder i det franske cuisine. Begge retter laves dog i dag af valgfrit hakket kød og vendes i rasp og æg, før de steges på panden. Så langt, så godt. 

Men forvirringen stopper ikke her. Der hersker nemlig et utal af alternative forklaringer på forskellen mellem de to kødretter.

Nogle mener, at der i bund og grund er tale om samme ret, som bare kaldes noget forskelligt af henholdsvis jyder, fynboer og sjællændere. I Jylland skulle retten, efter denne teori, hedde en karbonade, mens den på Fyn og Sjælland kaldes en krebinet. 

En anden teori går på, at en karbonade kun paneres én gang i æg og rasp, mens en krebinet er lidt mere luksuriøs og får to omgange i den herlige blanding.

Der findes altså ikke noget entydigt svar på det store kødmysterium.
Du behøver heller ikke gå så meget op i formen på den. Den smager nemlig heldigvis lige godt uanset navn og facon!

 
Se også her: Karbonader eller krebinetter – her er forskellen (grillabc.dk)

 
Se alle de bedste opskrifter med hakket kød

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Grill, Tøm køleskab,
 Mad til 1 person, Menuer, For børnekokke, Mad på 30 min, Airfryer og meget mere
Få de bedste madopskrifter med madABC.dk - Vi hjælper dig med at få succes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 316 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her