1 kalvehjerte
400 gram miniløg
3 røde chili
6 spsk vineddike
7-8 dl vand
1 spsk sukker
lidt smør
6 spsk soyasauce
6-8 tomater
Persilleris:
6 dl ris
2 forårsløg
1 bundt persille
salt
olie
Læg et snit i hjertet, så skillevæggen gennemskæres.
Skyl det godt, og skær årestammer og sener væk.
Skær kødet i 2 cm tykke strimler.
Dup med køkkenrulle og brun dem ad 2 gange i en gryde med lidt fedtstof.
Hæld vand ved og tilsæt salt og peber.
Kog under låg i ca. 30 minutter.
Giv løgene et opkog i vand og pil dem.
Rens chili for kerner og hak den fint, brun derefter løg og chili i en gryde.
Drys sukker på og lad det karamelisere.
Hæld vineddike og soya i gryden og lad det koge ned til det halve.
Tilsæt hjertestrimlerne, med den suppe de har kogt i, og kog i 5-7 minutter.
Rør eventuelt lidt saucejævning i og kog saucen igennem.
Skold tomaterne og træk skindet af, skær derefter hver af tomaterne i
6-8 både, og giv dem et opkog i retten.
Smag til med salt, peber og sukker før serveringen.
Serveres med løse persilleris.
Persilleris: Kog risen efter anvisningen på pakken.
Rens forårsløg, og snit dem i skrå skiver.
Svits dem i olie, og rør risene i sammen med den skyllede og hakkede
persille.