Tilbered weekendmaden på grillen - også kartoflerne. Sæt
kartoflerne på spid, eller læg dem i portionspakker af stanniol. Sikker succes.
4 personer. Arbejdstid: 35 min. Koge-/stegetid; ca. 10 min.
#
Kartoffelspid:
8 træ-grillspid
500 g nye kartofler
1 stykke bacon (100 g)
2 spsk olie
Peberrodsdressing:
2 dl cremefraiche 9% eller 18%
1-2 spsk peberrod
salt og peber
1 håndfuld persille, purløg eller karse
Bøffer:
4 oksebøffer
1 spsk olie
Tilbehør:
1 grønt salathoved
*
Læg træspyddene i vand i mindst 15 min.
Skrub eller skrab kartoflerne.
Kog dem i letsaltet vand i ca. 10 min., til de er næsten
møre.
Hæld vandet fra kartoflerne, og lade dem tørre.
Skær baconstykket i tykke skiver, og skær dem i stykker på 2
cm.
Træk kartoflerne på spid med et stykke bacon imellem hver
kartoffel.
Pensl spiddene med olie, og steg dem på grillen til de har
fået et pænt grillmønster på begge sider.
Rør cremefraiche med fintrevet peberrod, og smag til med
salt og peber.
Pensl bøfferne med olie, og grill dem ved høj varme i kort
tid på begge sider.
Krydr med salt og peber.
Skyl og tør salaten, og snit den groft.
Læg den på et fad, og læg de færdige kartoffelspyd ovenpå.
Server bøfferne med kartoffelspyd, peberrodscreme og klippet
persille, purløg eller karse.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin