En frisksmurt kartoffelmad er både dansk og dejlig. Her får
du sommerens bedste kartoffelmadder med rugbrød, franskbrød og pitabrød.
Arbejdstid: 15 min. 2 personer. Er du alene så halver
portionen.
#
1 bundt purløg eller 2 forårs løg
100 g rygeost
1-2 spsk fløde
salt og peber
2 skiver rugbrød
4 kogte, nye kartofler
2-4 cocktailtomater
*
SKYL purløg eller forårsløg og snit dem fint.
Rør rygeosten lind med fløde og tilsæt purløg eller forårsløg,
salt og peber.
RIST evt. brødet let og smør det med rygeosten.
Skær kartofler og tomater i skiver og læg dem på brødet.
Kværn lidt salt og peber over, drys evt. med fintsnittet
purløg eller forårsløg og server straks.
TIPS: Du kan også smage rygeosten til med lidt dijonsennep.
Steg evt. 2-4 skiver bacon og læg dem ovenpå kartofler og
tomater.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin