1 liter Karolines Køkken orientalsk karrysuppe
2 dl vand
275 g kyllingeinderfilet i små tern
¾ tsk groft salt
friskkværnet peber
50 g tørrede ægnudler - knækket i mindre stykker
6 forårsløg i skrå skiver (ca. 125 g)
2 gule peberfrugter i tern (ca. 200 g)
Pynt: friske korianderblade
Tilbehør: 200 g brød
Hæld karrysuppe og vand i en tykbundet gryde og bring suppen i kog under omrøring.
Tilsæt kyllingekød, salt og peber.
Lad suppen koge ved jævn varme i ca. 2 min. - rør af og til.
Tilsæt de knækkede nudler og grønsager.
Kog suppen yderligere i ca. 2 min. - til nudlerne er "løst op" og møre, men ikke bløde. Smag til.
Tips: Karrysuppe med æbler
Lav Karolines karrysuppe til forret med æbletern og porreringe i og sprød bacon drysset over.
Æbleternene (uden skræld) skal bare i suppen 1 minut før servering mens porreringene skal koge ca. 4 min. før de kommes i suppen
Ikke fryseegnet