5-6 personer. Kogetid i trykkoger: 20 min.
# Ingredienser
1 ung høne på ca. 1½ kg
2 spsk smør
50 g røget spæk i terninger
250 g skalotteløg eller miniløg
300 g kartofler i terninger
3 gulerødder i terninger
1½ dl halvtør hvidvin
1½ dl suppe eller bouillon
2 spsk tomatpuré
2 tsk frisk, hakket rosmarin eller ½ tsk tørret
1 tsk frisk, hakket estragon eller ½ tsk tørret
salt, peber
* Tilberedning
Del hønen i portionsstykker.
Lad smørret blive gyldent i trykgryden.
Rist først spækterningerne heri, så fjerkræstykkerne.
Tag kødet op og brun løg og grønsager.
Læg fjerkræstykkerne tilbage i gryden og tilsæt hvidvin, bouillon, tomatpuré samt krydderier.
Læg låg på gryden og bring den på tryk.
Lad retten koge i 20 min.
Serveres med groft brød eller flûtes.