Chokolade, bananer og jordnødder er en god trio. Disse
småkager smager af meget, og de er både sprøde og saftige! • Havregryn
indeholder mange fibre. • Erstat gerne chokoladen med fx tørrede abrikoser
eller rosiner.
Forberedelse 10 min. + afkøling. Tilberedning 10-13 min. 25
stk.
# Råvarer til Småkager med chokolade
50 g smør eller margarine
2 dl farin
2 spsk vaniljesukker
1½ dl jordnøddesmør
1 banan
1 æg
1½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 dl havregryn
100 g chokolade, fint hakket
1-3 spsk fløde, 13%
*
Fremgangsmåde:
1 Sæt ovnen på 200 °C.
Beklæd en plade med bagepapir.
2 Bland fedtstof, farin, vaniljesukker og jordnøddesmør i en
blender, foodprocessor eller i en skål.
Bland til det hele er lyst og porøst.
3 Mos bananen.
Pisk ægget sammen.
Rør æg og banan i jordnøddeblandingen.
Bland mel og bagepulver, sigt det i og bland det godt.
Tilsæt havregryn og hakket chokolade. Bland det godt.
Tilsæt fløden og rør rundt til blandingen har en blød
konsistens.
4 Sæt dejen i toppe med en spiseske på bagepladen.
Tryk kagerne ud med en våd gaffel.
Bag i ovnen ca. 10 min, til kagerne er gyldne.
Lad dem svale lidt af på pladen.
Læg dem på en rist og lad dem køle helt af.
Tips & råd
Æg varierer en hel del i størrelse. De sorteres efter vægt
fra størrelse 1 til 5, hvor størrelse 1 er de største. Produktionsmetoden skal
også være angivet på bakken. Et mellemstort æg vejer 55-60 g. Af æggets vægt
udgør skallen ca. 10%, blommen ca. 30% og hviden ca. 60%.
Farven på ægget afhænger af hønens race, brune høns lægger
brune æg, og hvide høns lægger hvide æg. Brune og hvide æg har samme
næringsværdi.
Frysning: Frys kagerne ved først at lægge dem i et lag på et
stykke bagepapir.
Frys til de er hårde.
Pak dem derefter i fryseposer og luk til.
Varm dem på bagepapir i ovnen ved 150 °C i 5 min.
PR. KAGE: Energi: Kcal 135 = kJ 567
Kulhydrat 15 g Protein 3 g Fedt 7 g (47%) Fibre 1 g