Helt rolig: Man behøver ikke at kunne udtale navnet på denne østeuropæiske specialitet for at forelske sig i den. Når der serveres smetana (cremefraiche) til kommer retten fra Ukraine.
700 g hvidkål
150 g løg
2 spsk olie
400 g kartofler
1 tsk kommen
1,25 l grønsagsbouillon
1 glas rødbeder (i skiver, 330 g drænet vægt)
200 g flæskesteg, tykke skiver til pålæg
salt, peber
1 spsk dild, fintsnittet
125 g cremefraiche 9 %
*
Hvidkål skæres i smalle strimler.
Løg skæres i smalle strimler, som svitses let sammen med kålen i 2 spsk olie ved middel varme.
Kartofler skrælles, skæres i 2 cm store terninger og tilsættes.
1 tsk kommen og 1,25 l grønsagsbouillon kommes i gryden.
Det hele bringes i kog. lad suppen koge i 20 minutter.
5 minutter før afslutningen af kogetiden kommes 1 glas rødbeder i suppen.
Flæskesteg skæres i strimler og kommes i suppen.
Det hele krydres med salt, peber og 1 spsk fintsnittet dild.
Cremefraiche røres glat med lidt salt og peber og serveres til suppen.