Logo

Borsjtj med kartoffel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Der findes mange måder at lave borsjtj på - en klassisk østeuropæisk suppe, og her laves den med rødbede og kartoffel. Retten står flot på grund af rødbeden flotte farve. Perfekt aftensmad for familien


Historisk

Denne fortrinlige gamle russiske suppe findes i mange varianter.
Den kan evt. laves udelukkende med løg, rødbeder, kartoffel, noget surt (citron eller hvidvinseddike) bouillon, salt og peber.

ca. 20 g smør/olie til at svitse i
1 stort løg
400 g skrællede rødbeder
1 kartoffel
1 laurbærblad
1 fed hvidløg
100 g hvidkål
½ liter bouillon (hønse-, grønsags- eller okse-)
evt. lidt pastinak eller persillerod (100 g)
evt. bacon
evt. en sjat hvidvin
1 tsk salt
groftkværnet peber

Tilbehør:
½ liter cremefraiche
revet peberrod
salt og peber

*


Skær løg, kartoffel og rødbeder og evt. pastinak ud i terninger på 1x1 cm. Hak hvidløg og snit hvidkålen fint. Svits først løg i en stor tykbundet gryde og kom derefter de andre grønsager i. Når alle grønsagerne er klare hældes bouillon og evt. en sjat hvidvin over (eller lidt citronsaft eller 1 spsk eddike). Kom også 1 laurbærblad, 1 tsk salt og peber i gryden. Læg låg på gryden og lad den koge ved svag varm ca. 20-25 min. Tag gryden af blusset og lad det køle af et par minutter. Blend det hele sammen i en blender og hæld det tilbage i gryden. Varm op og smag til med salt og peber. Hvis du vælger at bruge bacon, så rist baconen lidt på en tør pande til den er gylden. Kom den i suppen, når du har blendet og varmer suppen op igen.
Riv peberroden fint og rør den sammen med cremefraiche - jeg plejer at bruge ca. 1-2 spsk fintrevet peberrod, men smag dig frem, hvad du kan lide. Smag til sidst til med salt og peber.

Server med groft brød eller flûtes og cremefraiche med peberrod.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.160 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her