Logo

Tykke ærter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Denne egnsret­ter er kommet til Fyn via Sønderjylland og Als. Man lavede altid en stor portion Tykke ærter, så man dagen efter kunne servere Tynde ærter.
I den oprindelige opskrift skal de gule ærter sættes i blød, men dette er ikke nød­vendigt med de ærter, vi kender i dag. I dag ville vi nok også bruge fersk flæsk frem for saltet, der først skal udvandes.
 
1 kg saltet flæsk eller kød
2 l. vand
3 gulerødder
1 persillerod
1 selleri
Suppevisk af persille og selleritop
1 kg gule ærter
375 g saltet flæsk
Tilbehør: Mælk
 
Flæsket / kødet udvandes ca. 1 døgn.
Kødet koges og sup­pen skummes.
Urterne kommes i.
Når kødet er mørt, tages det og urterne op, hvorefter suppen sies.
De gule ærter koges i vand, til de er fuldstændig møre.
Det saltede flæsk skæres i små terninger og fedtet afsmel­tes på panden.
De gule ærter spædes med lidt af suppen, så det bliver en passende grød.
De Tykke ærter spises som grød med mælk på.
Fedtet og flæsketerningerne kommes i smørhullet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.458 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
653204-09-2016 15:06:59 anna
En herlig ret, som jeg husker fra min fynske barndom! Flæsket SKAL være salt, det er netop samspillet mellem det salte fedt, den friske mælk og den 'neutrale' grød, der giver smagsoplevelsen. Alternativt kan man drysse salt i fedthullet, men det er ikke helt det samme......

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her