En tysk klassiker, som bare skal prøves: "Matjes nach Hausfrauenart"
1,5 dl piskefløde
2 tsk lys eddike
salt og peber
½ tsk tørret merian
½ tsk sukker
5 spsk dild, hakket
1 æble, rødt
4 matjesfileter (à ca. 60 g)
1,5 dl mineralvand (med brus), danskvand
1 løg
100 g syltede agurker
Kartofler, kogte eller brasede
*
A. Piskefløde, eddike, lidt salt, peber, ½ tsk tørret merian, ½ tsk sukker og 5 spsk hakket dild røres sammen og smages eventuelt til en ekstra gang.
Et rødt æble skylles, skæres i kvarte, udkernes og skæres i meget smalle skiver på tværs.
De røres straks i flødedressingen.
B. Matjesfileter udvandes i 10 minutter i mineralvand.
Løg halveres og skæres i meget tynde halve ringe.
Syltede agurker skæres i tynde skiver, og begge dele blandes i dressingen.
Serveres til matjesfileterne.
Kogte eller brasede kartofler passer til.
Pr. portion: 25 g protein, 50 g fedt, 17 g kulh. ~ 620 kcal / 2596 kj
--