En bagel bliver af mange nævnt som et jødisk stykke bagværk,
men er i virkeligheden traditionelt polsk (16 brød)
#
50 g gær
2½ dl lunkent vand
3 spsk olie
1 tsk salt
2 æg
600-725 g hvedemel
Vand til kogning tilsat ca. 1 spsk salt pr. liter
sammenpisket æg til pensling
birkes eller sesamfrø til pynt
*
Gæren smuldres i et dejfad og røres ud i vandet.
Tilsæt olie, salt og æg, og ælt så meget hvedemel i, at dejen bliver smidig.
Dæk fadet med film eller et klæde, og lad dejen hæve i 30 min. på et lunt sted.
Ælt dejen på et meldrysset bord.
Del den i 16 stykker, og tril dem til ca. 20 cm lange pølser, som er lidt tyndere i begge ender.
Fugt den ene ende med lidt vand, og sæt pølserne sammen til ringe.
Klem enderne godt sammen.
Lad vandet koge op i en stor gryde.
Læg et par ringe i ad gangen, og kog dem i ca. 1-2 min.
Tag dem op med en hulske, og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Tænd ovnen på ca. 220 °C.
Læg de forkogte ringe på en smurt bageplade.
De pensles med æg, drysses med pynt efter eget valg og bages midt i ovnen i ca. 15 min.
Lad dem køle af på en bagerist.
Serveringsforslag:
Skær en bagel igennem og fyld underen med for eksempel:
- Røget laks, flødeost, frisk koriander eller persille og kapers.
- Tunfisk rørt sammen med cremefraiche blandet med hakket hårdkogt æg, kapers og rødløg.
- Kyllingekød i skiver med en skive blåskimmelost under og pyntet med sorte oliven.
- Skiver af roastbeef med masser af salat, tomater og lidt remoulade.
- Hytteost blandet med rød peber, squash og tomater. Pyntet med hakkede valnødder.
- Philadelphia flødeost med salatblade (gerne rucola), hakket rødløg, tomatskiver og frisk basilikum.
- Smør, salatblade, brie og skiver af kiwi. Evt. mandarinbåde eller små stykker appelsin.
- Philadelphia flødeost, tomatskiver, moset avocado og hakket rødløg.