Spid med svampe og løg er en fantastisk god og let opskrift.
Vi har brugt champignon, men mange svampe kan bruges i stedet for, fx shiitake
og østershatte.
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca. 20 min.
#
250 g store champignon
2 mellemstore løg
olie til pensling
1 citron
salt, peber fra kværn
basilikum
*
1. Rens champignonerne, skyl dem forsigtigt og dup dem tørre
med køkkenrulle.
2. Pil løgene og del hvert løg i kvarte og skil dem ad i
»blade«.
3. Stik champignoner og løg skiftevis på spid og pensl med
olie, pisket med lidt citronsaft, salt, peber og 1 spsk finthakket frisk eller ½
tsk tørret basilikum.
Steg spiddene 6-8 min. og vend dem flere gange.
De skal pensles godt med olie, ellers bliver svampene tørre
og rynkede.
Passer til alle kødretter samt til fisk.