Med bitre salater og mandariner.
150 g rosenkål
300 g julesalat
250 g skrællede mandariner el. appelsiner
Dressing:
1 spsk mørk muscovado-rørsukker el. farin
1 spsk fintreven ingefær evt. strejf af chiliflager
2 spsk rødvinseddike
2 spsk koldpresset jordnøddeolie el. olivenolie
Havsalt og friskkværnet sort peber
*
Skær den nederste del af rosenkålen af.
Fjern eventuelle misfarvede blade.
Vask rosenkålen og skær dem i meget tynde skiver, de kan ikke blive for tynde.
Skær julesalat i grove stykker og kassér det nederste af roden.
Del mandarinerne i både og hæld det hele i en stor skål.
Dressing: Bland alle ingredienserne sammen i en lille skål.
Krydr generøst med havsalt og friskkværnet sort peber.
Vend dressingen med salaten og nyd.