Minikødboller:
100 g Apetina i tern naturel
200 g hakket lammekød
300 g hakket oksekød (ca. 6% fedt)
1 dl grofthakket bredbladet persille
2 små hakkede fed hvidløg
1 tsk herbes de provence (fransk krydderiblanding)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
25 g smør
Dressing:
2 dl yoghurt naturel
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
4 tyrkiske fladbrød (ca. 340 g)
1 liter romainesalat i grove stykker (ca. 175 g)
1 agurk i tynde stave (ca. 200 g)
3 høvlede gulerødder (ca. 150 g)
Minikødboller:
Mos osten og kom den i en skål sammen med kød, persille, hvidløg og krydderier.
Bland ingredienserne sammen og form 32 minikødboller - tryk dem let flade.
Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande og steg 16 minikødboller ved svag varme ca. 2½ min. på hver side.
Tag kødbollerne op og hold dem varme. Steg resten.
Dressing: Rør imens yoghurt med salt og peber. Smag dressingen til.
Varm brødene på en plade midt i ovnen ca. 10 min. ved 225°C- de skal være sprøde.
Ved serveringen: Fordel grønsager, minikødboller og dresssing på de sprøde brød og server straks. - Fryseegnet: Ikke afprøvet