1 kg friske sild
350 g sukker
30 g brun farin
60 g groft salt
30 g sildekrydderi *)
eddike
Atamon
*
Sildene renses og skylles meget omhyggeligt, hoved og hale
fjernes.
Læg sildene i en blanding af lige dele eddike og vand, hvor
de trækker i 24 timer.
Sukker, brun farin, sildekrydderi og saltet blandes godt til
en færdig krydderblanding.
Når sildene har trukket, hældes 2-3 dl eddike og vand fra,
og resten gemmes.
Brug en ny eller meget ren plastspand med tætsluttende låg,
beregnet til fødevarer.
Spanden skal på forhånd være skyllet med vand tilsat Atamon.
Sildene lægges lagvis med bugen opad, skiftevis hoved mod
hale, og der drysses et lag krydderblanding over hvert lag sild, ca. en halv
centimeter.
Der startes med et lag i bunden.
Nu lægges næste lag sild, ”på tværs” af det foregående lag.
Lagen af eddike og vand tilsættes en spiseskefuld Atamon og
hældes igen over sildene, til disse er helt dækket.
Læg pres over sildene, fx en flad tallerken og spanden
lukkes og stilles køligt.
Sildene er modne efter ca. 4 uger, men skal stadigvæk
opbevares koldt.
*) Kig hos Hedebogård: http://www.hedebogaard.dk/contents/da/d25_Page_25_01.html
(Kanel, allehånde, peber, ingefær, nelliker, sandeltræ,
natriumbenzoat E211).
Denne opskrift på kryddersild fra fiskeskipper Ejner Hansen,
Stauerby, vandt sejren i en konkurrence i Gilleleje 30.11.1996. Kokken Jan Friis-Mikkelsen
var dommer.