Tandoori er en indisk måde at tilberede kød på i meget varme
lerovne. Her er en tandoori opskrift som du sagtens kan lave selv.
• Lam indeholder meget protein, som er nødvendigt for alle
celler i kroppen.
Forberedelse 15 min. + marinering. Tilberedning 15 min. 4 Portioner
# Råvarer til Tandoori-krydret lam
16 enkelte- eller 8 dobbelte lammekoteletter
3-4 spsk tandoori pasta
3 dl letmælksyoghurt naturel
KORIANDERRIS:
1 spsk olie
1 løg
2 fed hvidløg
2½ dl basmati ris
6 dl oksebouillon
1 dl frisk koriander, hakket
¼ tsk groft kværnet sort peber
CHILICHUTNEY:
1 lille
chilifrugt
1 dl mango
chutney
* Fremgangsmåde:
1 Skær eventuelt overflødigt fedt af lammekoteletterne og
del dem på midten hvis de er dobbelte.
Bland tandoori pasta og yoghurt i en skål.
Læg lammekoteletterne i og dæk dem godt med marinade.
Dæk med plastfolie og sæt på køl i 1 time.
Pil og hak løg og hvidløg.
Sæt ovnen på 200 °C.
2 Opvarm olien i en mellemstor gryde ved god varme.
Svits løg og hvidløg.
Tilsæt risene og rør godt rundt.
Tilsæt bouillonen og bring den i kog.
Lad det simre ved svag varme i ca. 12 min, til væsken er
absorberet og risene er møre.
Lad risene stå i 5 min. og tilsæt så koriander og peber.
3 Læg de marinadedækkede lammekoteletter i et ovnfast fad.
Steg i ovnen i 12-15 min.
4 Hak chilifrugten. Fjern evt. frøene.
Bland chilifrugt og chutney.
Gør gerne dette i god tid, så det far tid til at trække.
Hæld chilichutneyen i en serveringsskål.
Anret koteletterne på korianderrisene og server med
chutneyen.
Tips & råd
Tandoori pasta: 1 tsk gurkemeje, 1 tsk chilipeber, 6 fed
hvidløg, 4 tsk reven ingefær, 4 tsk paprika, 2 tsk garam masala, 2 tsk
spidskommen.
Kylling, fisk og svinekød kan også tilberedes med denne
tandoori pasta.
Mariner sammen med yoghurt og tilbered derefter kødet eller
fisken.
PR. PORTION: Energi: Kcal 494 = kJ 2074
Kulhydrat 40 g Protein 34 g Fedt 22 g (40%) Fibre 2 g