1,4 kg lammebov, udbenet
250 g frossen spinat, tøet og drænet
2 mellemstore løg, hakket fint
2 spsk olie
1 fed hvidløg, skåret i fine flager
lidt reven muskatnød
3-4 dl suppe
2 spsk ribsgele
2 spsk hvedemel
salt
peber
lidt sauceekulør
Varm olien i en tykbundet gryde og brun løgene heri, tilsæt spinat, reven muskatnød, salt og peber.
Lad det blive koldt.
Fyld hulrummet i den udbenede lammebov med spinaten og sy åbningen sammen med bomuldstråd eller meget fint sejlgarn.
Skær nogle små fine snit i fedtet og kom en flage hvidløg i hver.
Kom lammeboven på en rist i en bradepande og steg den i ovnen ved 180ºC i ca. 2 timer, medens de jævnligt overhælder stegen med det smeltede fedt.
Kom stegen på et serveringsfad og hold den varm.
Kom 2-3 spsk af stegefedtet i en gryde og rør melet heri.
Tilsæt suppen lidt efter lidt, derefter ribsgele, salt og peber.
Skær kødet i skiver og server saucen til