Logo

- Tilberedningstider på grill

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Denne oversigt vil give dig en ide om, hvor lang tid, det tager at tilberede de fleste typer fisk og kød på grillen. Imidlertid er tiderne kun cirka-tider, da det ikke kun vil afhænge af madvarernes tykkelse (et tykt stykke steak vil tage nogenlunde samme tid, hvad enten den vejer 225 g eller 450 g)), men også af varmen på grillen, stativets afstand fra kullene og vejret, når det er koldt - så vil det tage længere tid at tilberede maden.
Med større stykker kød er det lettest at finde ud af, om maden er som du vil have den, hvis du måler temperaturen med et kødtermometer i den tykkeste del af kødet. Derfor er disse tider også cirka-tider. Som med alle slags stege er det vigtigt at flytte større stykker kød over på et skærebrædt, dække det tæt over med et stykke alufolie og lade det hvile i 5-10 minutter, før du skærer det ud (I hviletiden stiger den indre temperatur med cirka 10°C mere). Dette giver kødet lov til at hvile og giver safterne, der er steget op til overfladen under tilberedningen, tid til at synke ned i kødet igen. Dette gør kødet mere saftigt og mørt.
Alle disse tider er til madvarer, der tilberedes over en mellemvarm grill ved hjælp af den direkte metode, medmindre andet nævnes.
 
Fisk
Sædvanligvis skal fisk have 10 minutter pr. 2,5 cm i tykkelsen. Vær opmærksom på at den ikke får for meget, da den meget hurtigt vil blive tør og miste smagen.
 
200-225 g fiskesteaks (ca 2,5 cm tyk) - 4-5 min. på hver side
75-100 g fiskefileter - 1 ½-3 min. på hver side, afh. af tykkelsen
275-350 g hel fisk - 6-7 min. på hver side
1,5 kg stor hel fisk - 12-15 min. på hver side, eller indtil den indre temp. når 50ºC.
Store, rå rejer - 2-3 minutter på hver side
 
 
Kylling
Al kylling skal varmes ordentligt op, men må ikke tørre ud. Sædvanligvis siger man, at det lyse brystkød bliver hurtigere tilberedt end det mørkere kød såsom over- og underlår.
 
175 g kyllingebryst uden ben - 7-8 minutter på hver side
175 g lår uden ben - 4-5 minutter på hver side
275-300 g bryst med ben - 25 minutter, skal vendes regelmæssigt
225 g over- og underlår med ben - 15-20 minutter, skal vendes jævnligt Store kyllingevinger - 20-25 minutter, skal vendes regelmæssigt
Kyllingekebab - 10 minutter, skal vendes regelmæssigt
250 g kvart kylling - 25-30 minutter, skal vendes regelmæssigt
750 g halv kylling - 35-40 minutter, skal vendes regelmæssigt
450 g hel poussin - 40 min. eller indtil den indre temperatur når 85°C.
1,5 kg hel kylling tilberedt over indirekte varme - 1 time eller indtil den indre temp. når 85°C (giv 15 minutter pr 450 g plus 15 minutter)
 
Lam
Alle disse tider er til let stegt lam. Sæt tiden ned, hvis du vil have det meget rødt, eller sæt tiden op, hvis du vil have det mere gennemstegt.
 
2,5 cm lammekoteletter - 6-7 minutter på hver side
175 g lammefileter - 4-5 minutter på hver side
4 cm tykt stykke lammesteak - 6-7 minutter på hver side
Lammekebab - 10-15 minutter, skal vendes regelmæssigt
Større stykker kød tilberedt over indirekte varme - 1 time og 10 minutter til 1,5 kg lammekølle eller indtil den (giv 20 minutter pr 450 g) indre temperatur når 60ºC.
 
Svinekød
Det er vigtigt, at svinekød er godt stegt, men det har let ved at tørre ud. Disse tider vil give dig gennemstegt svinekød, der stadig er saftigt.
 
2-2,5 cm tyk steak uden ben - 7-8 minutter på hver side
2,5 cm kotelet - 8-10 minutter på hver side
Svinekødskebab - 12-15 minutters, skal vendes regelmæssigt
450 g svinefilet - 25 minutter, skal vendes regelmæssigt
Større stykker kød tilberedt over indirekte varme - 1 ¼ til 1 ½ time til 900 g udbenet og rullet (giv 25-30 minutter pr 450 g plus 25 minutter) svinekød eller indtil den indre temperatur når 75°C.
 
Oksekød
Det er bedst at brune steaks først og så fortsætte med at grille dem.
2,5-4 cm tykstegs- eller tyndstegssteaks -
Rødstegt: 3-4 minutter på hver side
Mellemstegt: 5-6 minutter på hver side
Gennemstegt: 7 minutter på hver side

4-5 cm tykke medaljoner -
Rødstegt: 4-5 minutter på hver side
Mellemstegt: 7-8 minutter på hver side
Gennemstegt: 8-9 minutter på hver side
 
2,5-4 cm tykke oksekødsburgere -
Rødstegt: 3-4 minutter på hver side
Mellemstegt: 5 minutter på hver side
Gennemstegt: 6-7 minutter på hver side
 
Oksekødskebab - 5-10 minutters, skal vendes regelmæssigt.
Større stykke kød tilberedt over indirekte varme - 1 time til 1,25 kg rullet tyksteg eller indtil den indre temp. når 65°C. (giv 18-20 min. pr 450 g)

 
Pølser
8-10 minutter mens de vendes en gang i mellem
 
Tryk-testen
Man kan teste om kødet er klart ved at trykke let på det med en finger.
Rødstegt: Kødet giver sig let og der kommer ikke saft på overfladen.
Mellemstegt: Kødet vil stadig være lidt "fjedrende" og der vil komme lidt saft på overfladen.
Gennemstegt: Kødet vil være meget fast og overfladen vil være dækket af saft.





Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.096 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her