Et kraftigt brød, som passer til efteråret. Server som
tilbehør til fx supper. Se
opskrift her.
Et stort foccaciabrød på 60+ min.
# Ingredienser:
5 dl vand
50 g gær
1 spsk groft salt
300 g kamutmel
250 g durummel
ca. 150 g italiensk hvedemel
250 g rødbeder
2 spsk olie
150 g gedeost
1 spsk flagesalt
2 tsk tørret rosmarin
eller herb de provence
*
Tilberedning
Hæld vand i en skål og opløs gæren heri.
Tilsæt salt, kamutmel og durummel.
Rør hvedemel i væsken og rør dejen rigtig godt sammen.
Rør evt. dejen på en røremaskine, eller ælt så længe du har
kræfter.
Dejen skal føles tung og lidt klistret.
Æltes dejen i hånden tilsættes lidt olie.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time.
Skræl og riv rødbederne på den grove side af et rivejern.
Ælt rødbederne i dejen.
Beklæd en form ca. 30 x 30 cm med bagepapir og vælt dejen ud
heri.
Dryp olien over dejen og glat den ud med hænderne, så godt
du nu kan.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min.
Tænd ovnen på 225 °C varmluft - 250 °C almindelig ovn.
Lav lidt huller i dejen med fingrene og fordel gedeost i
mindre stykker i dejen.
Drys med flagesalt og rosmarin.
Stil et fad med koldt vand i bunden af ovnen.
Bag brødet i ca. 20 min. til det er sprødt på
overfladen.