Logo

Finsk hulbrød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Finsk hulbrød

 

Finland er et godt brødland: finnerne lægger vægt på, at brød både skal smage godt og være sundt og groft. Brødet her hedder på finsk Hiivaleipä. Det er bagt med rug og honning og har et hul i midten en tradition fra den tid, da det blev hængt op for at tørre, så det kunne holde i længere tid. Det er et dejligt brød til pålæg, fx ost eller pølse.

Arbejdstid: 20 min. Hævetid: 2 timer Bagetid: ca. 35 min. Fryseegnet. Til 1 brød

 

#

25 g gær

3 dl vand

2 spsk honning

2 tsk groft salt

50 g smeltet smør

250 g groft rugmel + 2 spsk til drys

ca. 150 g hvedemel

*

 

Rør smuldret gær ud i ½ dl vand (maks. 37 °C).

Tilsæt honning, salt, smør og resten af vandet.

Tilsæt rugmel og gradvist hvedemel.

Ælt dejen godt igennem den skal være blød og ikke for tør.

Lad dejen hæve lunt 1 time med et fugtigt viskestykke over.

 

Ælt dejen igennem og form et rundt brød med hul i midten og en diameter på ca. 25 cm.

Læg hulbrødet på en bageplade med bagepapir.

Strø hulbrødet med rugmel og lad det efterhæve ca. 1 time.

 

Varm ovnen op til 200 °C.

Prik hulbrødet med en spise- eller strikkepind.

Sæt det i den varme ovn og bag ca. 35 min.

Bank på det i bunden.

Når det lyder hult, er det færdig bagt.

Afkøl på en bagerist.

 

Se flere gode brød her: brød

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.258 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her