Logo

Pirogger med hakket oksekød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pirogger med hakket oksekød

 

Lækker og nem opskrift på pirogger med velsmagende fyld af oksekød og grønsager. De er skønne og meget lækre i børnenes madpakker eller som del af en lækker picnic.

 

# Ingredienser

DEJ:
1½ dl vand
15 g gær
2 spsk olie
½ tsk groft salt
1 sammenpisket æg
350 (6 dl) hvedemel
Æg til pensling

FYLD:
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 spsk olie
200 g hakket oksekød
1 revet gulerod
2 spsk tomatpuré
salt og peber

*

 

SÅDAN GØR DU:

1. Lun vandet, og rør gæren ud heri.

2. Tilsæt olie, salt og det sammenpiskede æg, ælt hvedemelet i lidt efter lidt, og stil dejen til hævning i ca. 30 minutter.

3. Pil løg og hvidløg. Skær løget i tern, og pres hvidløget.

Svits dem i lidt olie i en gryde.

4. Kom kødet i en gryde, brun det, og tilsæt revet gulerod og tomatpuré.

Tilsæt salt og peber.

5. Slå dejen ned, og del den i 8-10 stykker. Form hver stykke til en bolle.

Rul bollen tyndt ud med en kagerulle til en diameter på 12-15 cm.

6. Læg lidt fyld på halvdelen af hver dejplade, pensl kanten med æg, og fold dejpladerne sammen til en halvmåne.

7. Tryk piroggerne sammen i kanten med en gaffel, læg dem på en plade med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 20 minutter.

8. Pensl piroggerne med æg, og bag dem i ca. 12 minutter ved 225 °C i midten af ovnen.

 

Server i madpakke, til at tage med på en skovtur eller på et tag-selv-bord.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.383 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her