For år tilbage kunne man købe poser med blandede, tørrede frugter, æbler, abrikoser og svesker. I dag må man selv blande frugterne, dog har visse helsekostforretninger færdige frugtblandinger.
300 g blandet tørret frugt, fx æbler, svesker, abrikoser etc.
6-7 dl vand
50 g sukker eller efter smag
kartoffelmel
*
Skyl frugten og kom den i en skål. Hæld vandet på og lad frugten stå til næste dag.
Hæld det hele i gryden og kog frugterne møre under låg ved svag varme.
Rør sukkeret i.
Udrør kartoffelmel med koldt vand, beregn 2 spsk pr. liter væde.
Kom det i den koghede frugtblanding, mens der røres.
Hæld grøden i serveringsskålen og drys lidt sukker på, så den ikke trækker skind.
Serveres med kold fløde eller mælk.