1 kg havtaskefilet
1 ½ kg blåmuslinger
4 dl hvidvin
2 skalotteløg
2 laurbærblade
1 kvist timian
1 fed hvidløg
2 dl piskefløde
50 g "beurre manie" {smørbolle af 25 g smør og 25 g hvedemel}
1 knsp. safran
Salt, friskkværnet hvid peber
Vask muslingerne grundigt i koldt vand.
Hak skalotteløg og hvidløg fint og kog det i en kasserolle med hvidvin, timian, laurbærblade og muslinger i ca. 5 minutter.
Tag muslingerne op, dryp af og tag dem ud af skallerne.
Gem muslingefonden.
Skær havtaskefileterne i mindre medailloner og pocher dem ved svag varme i muslingefonden i ca. 5 minutter.
Tag medaillonerne op og reducer fonden.
Tilsæt piskefløde og safran og lad saucen koge op.
Tilsæt lidt "beurre manie" og kog op en gang til.
Når konsistensen er i orden, tilsættes havtaskemedallioner og muslinger.
Smag til med salt og friskkværnet hvid peber.