250 g broccoli
2 æg
25 g smør
1 spsk hakket kørvel eller dild
¼ løg
salt, peber
*
Rens broccolien og skær den i mindre stykker.
Kog broccolien mør ca. 15 min i letsaltet vand.
Pisk æggene ud på en dyb tallerken med en gaffel.
Tilsæt hakket løg og kørvel samt et drys salt og peber.
Smelt smørret på en pande og hæld æggemassen ud på panden.
Bag omeletten ved svag varme, ca. 2-3 min på hver side og vend den med en paletkniv.
Kom den færdigbagte omelet på et lille fad og læg broccolistykkerne på
halvdelen af omeletten.
Fold den anden halvdel over broccolistykkerne og server.