Tomaten kommer oprindeligt fra Sydamerika. Den kom til
Europa i 1400-tallet med de opdagelsesrejsende. Tomaten er en bærfrugt, men
opfattes af de fleste som en grønsag. Der findes mange forskellige
tomatvarianter og størrelser. Den er grøn i umoden tilstand og bliver rød ved
modning. Tomater indeholder meget A, C, E og K-vitamin.
Tips til tilberedning
• Hvis tomaterne mangler smag, kan man drysse lidt sukker
over. Det fremhæver sammen med salt tomatens gode smag
• Drys lidt sukker i den hjemmelavede tomatsauce
• Det er hurtigt og nemt at flå tomater. Lav et lille kryds
i toppen, læg dem i en skål, hæld kogende vand over, og flå skindet af. Så er
de parate til supper og sammenkogte retter
• Svits hakkede tomater, basilikum, hvidløg og olie på
panden et par minutter, og server sammen med nykogt spaghetti.
Vidste du at...
Tomater findes i mange andre farver end rød blandt andet
gul, grøn, lilla, mørkebrun og stribet.
Opbevaring
For at få den bedste smagsoplevelse skal tomater opbevares
ved stuetemperatur. Tomater kan endvidere få et rynket og mat skind af at blive
opbevaret på køl.
I sæson
April til November