Samme grundsuppe til begge, men derpå bliver de meget forskellige. Begge passer til en let frokost, og den krydrede med rejer er også velegnet som forret til en middag. Melonsuppen med hindbær og yoghurt kan også serveres som dessert.
Grundsuppe:
½ vandmelon
1 honningmelon
2 spsk frisk, revet ingefær
saft af 1 lime
4 dl kokosmælk
Med rejer
1 kg rejer med skal, pil 800 g af dem
1 hakket, frisk chili
2 hakkede fed hvidløg olivenolie
toppen af 2 nye løg, fintklippet
Blend alle ingredienserne til grundsuppen.
Brun pillede rejer, chili og hvidløg i olivenolie.
Bland det i grundsuppen og fordel den i 4 tallerkener.
Brun også skalrejerne og hæng dem på kanten af tallerkenerne som pynt.
Drys med løgtop og server landbrød til.
Med hindbær:
5 dl vaniljeyoghurt
½ l hindbær
1 spsk flormelis
hindbær og kokosflager til pynt
Blend grundsuppen og tilsæt resten af ingredienserne.
Fordel suppen i 4 tallerkener og pynt den med hindbær og kokos.
Frugt bær og grønt, Sylvia Danielsson