Logo

Paella Valenciana à la Paco

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

8 stykker parteret kylling
250 g svinekød i strimler (nakkekød er saftigt)
3 skefulde olivenolie (eller vindruekerneolie)
2 fed hvidløg i små skiver
1 mellemstort hakket løg
3 flåede tomater
250 g ha­ricots verts
250 g grønne ærter
1 ½ kop ris (løse ris/Bitaris/risottoris)
2 ½ kop bouillon (evt. fi­skebouillon)
¼ teskefuld safran
250 g rejer
250 g muslinger
250 g blæk­sprutter
 
Kødet sauteres i den varme olie på en flad pande (evt. i bradepande).
Når kødet er brunet, tilsættes løg, hvid­løg, tomater og blæksprut­ter.
Blandes og simrer i 1 minut.
Risen tilsættes og vendes et par gange med de andre ingredienser, derefter tilsættes vandet og safran, og det hele bringes i kog.
Koges 4 minutter uden låg.
Pynt med rejerne og muslinger (forkogte eller konserverede), og lad det hele stå uden at røre retten, således at den bages lang­somt under jævn ild i ca. 20 minutter, indtil risene er bløde, og »væsken« for­svundet.
Synes man, at der er for meget væske, kan man lave et dybt kryds på panden med en træpalet, så vil væ­sken fordeles og blive suget op af risene
Lad retten hvile i 2-3 mi­nutter.
Serveres direkte fra panden med citronbåde som pynt og til at presse over ret­ten, når den er serveret.
 
Tips: Er fiskehandleren udgået for blæksprutter, så køb dybfrosne panerede blæksprutteringe, læg dem i vand ca. 20 min og vask paneringen af - voila.
 
Info: paella er ikke navnet på retten, som de fleste tror, men på den flade jernpande med to håndtag, som retten tilberedes i lokalt.

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.455 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her