Logo

Venøsteaks med champignonsauce og broccolibuketter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 Venøsteaks (ca 5-600 g) (se Tips:)
250 g champignon
4 skiver bacon
1 finthakket løg
Dijon sennep
1 ½ dl rødvin
2 ½ dl bouillon
piskefløde

Tilbehør:
Broccoli
Nye kartofler

Baconskiverne ristes sprøde i lidt fedtstof, tages af panden og lægges på fedtsugende papir.
Det finthakkede løg svitses i baconfedtet.
Når løgene er klare, tilsættes ca 100 g meget fint hakkede champignon, som ristes til væden i dem er fordampet.
Løg og champignon tages fra panden, bacon smuldres fint heri, og det hele stødes til en farslignende konsistens.
De 4 venøsteaks pensles med lidt dijon sennep, ikke for meget, da den ellers smager meget stærkt igennem, og krydres med salt og peber og ca 1 spsk af fyldet fordeles herpå.
Herefter rulles steaksne sammen og bindes med tråd.
Rullerne brunes på alle sider, og steger ca 8-10 minutter afhængig af størrelse til de er næsten færdige, hvorefter de tages fra og lægges lunt.
Mens rullerne steger, renses de resterende champignon og skæres i ikke alt for fine skiver. Disse ristes i fedtstoffet på panden.
Når champignonerne er begyndt at afgive væde, tilsættes rødvinen som reducerer til ca 1 dl
Bouillon tilsættes (evt. terning), væden koger ind til ca det halve og smages til med salt, peber og evt. lidt dijonsennep efter smag.
Pas på at sennepen ikke bliver for dominerende, og pas specielt på med salt, da der er salt i bouillon.
Piskefløden tilsættes, og saucen jævner ved SVAG VARME, da man ellers risikere at den skiller.
Smagen kan evt justeres m. yderligere salt og peber, men der må ikke komme sennep i på nuværende tidspunkt, da saucen ellers risikere at skille.
Når saucen er klar, kommes rullerne i, og varmes med, i ca et par minutter sammen med den sky der er løbet fra rullerne mens de har samlet sig.
Broccoli skæres i buketter efter behag, og blancheres let i let saltet kogende vand vand.
Det er vigtigt at de ikke får for meget, da de let bliver slatne.
Serveres med nye kartofler og broccoli.

Retten er god som gæstemad, og tilbehør kan let varieres, fx. kan karotter, ovnstegte tomater, sukkerærter, og mange andre grønsager nemt bruges i stedet for, eller sammen med broccoli som tilbehør.

Tips: Venøsteaks er tynde (2-3 mm) skiver af okseklump, skåret på tværs af klumpen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.755 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her