Logo

Varme hveder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Varme hveder

 

I gamle dage købte man hvederne til at riste dagen efter, så bagerne også kunne holde fri på bede- og bodsdagen. Det er nemt at bage hvederne selv, og de smager skønt friskbagte med rørt smør. Dagen efter kan de ristes til sprøde morgenkryddere.

12 stk. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 15 min. Hævetid: 2x45 min. Fryseegnede

 

#

Dej:

50 g gær

½ dl vand

2 dl mælk

1 æg

1 tsk salt

1 tsk sukker

50 g smør

2 dl grahamsmel

1 tsk kardemomme

400 g hvedemel

75 g smør til servering

*

 

Opløs gæren i lunkent vand (maks. 37 °C) i en stor skål.

Tilsæt mælk, æg, salt, sukker, smeltet smør, grahamsmel, kardemomme og det meste af hvedemelet.

Ælt dejen, og tilsæt løbende mere mel (måske ikke det hele), til dejen er glat og blød og lige akkurat kan slippe fingrene.

 

Lad dejen hæve tildækket i 45 min.

 

Del dejen i 12 stykker lige store stykker, og tril dem til boller.

 

Læg bollerne i et ovnfast fad eller en lille bradepande beklædt med bagepapir.

Der skal være ca. 1½ cm mellem bollerne, så de kan hæve i bredden.

Lad bollerne efterhæve tildækket i 45 min.

 

Bag hvederne ved 225 °C i ca. 15 min., til de er lysebrune og gennembagte.

 

Afkøl hvederne på en rist, og bræk dem fra hinanden.

Server dem friskbagte, eller skær dem igennem, og rist dem på brødristeren eller i ovnen ved 250 °C, til de er sprøde og gyldenbrune på skærefladen.

 

Server fx med rørt smør: Pisk smørret luftigt og hvidt med et piskeris. Anret smørret i en skål, og server til de varme hveder.

Eller server med koldt økologisk smør.

 

TIPS: Dejen er også velegnet til krydderboller. Form bollerne lidt større, og lad dem hæve med god plads imellem, så de ikke hæver sammen.



INFO: At spise varme hveder aftenen før Store Bededag er en skik, som har været kendt siden midten af 1800-tallet. Skikken kan godt være ældre. Dengang var hvedebrød en særligt fin spise, som var forbeholdt festdage og specielle lejligheder.


Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesterne var overstået. Det gjaldt naturligvis også for bageren, der ikke kunne bage i de tidlige morgentimer. Derfor blev der bagt hvedeknopper aftenen før.


Så kunne man købe dem om aftenen, og skære dem over, varme dem og spise dem næste dag. Hver knop gav to tvebakker eller "hveder". Men i stedet blev skikken, at man spiste de friskbagte, sprøde - og måske endda lune - hveder samme aften, som de var blevet købt.

 

Store Bededag 2019 falder fredag 17. maj

Store Bededag 2020 falder fredag 8. maj

Store Bededag 2021 falder fredag 30. april

Store Bededag 2022 falder fredag 13. maj

o.s.v.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.213 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her