Disse kager er meget enkle, men de skal serveres, straks de kommer ud af ovnen. Dejen kan røres sammen på forhånd, og ramekinerne stilles parat.
8 dekadente cupcakes:
200 g mørk chokolade, brækket i stykker
225 g usaltet smør
4 æg
4 æggeblommer
115 g sukker
3 spsk hvedemel
Pynt:
2 dl syrnet fløde
kakaopulver eller flormelis til at drysse over
Varm ovnen op til 190°C og smør 8 mellemstore ramekiner.
Drys hver af dem med mel og ryst det overflødige af.
Smelt chokolade og smør over vandbad og rør, til det er glat.
Stil det til side, så det kan køle af.
Pisk æg, æggeblommer og sukker sammen i en stor skål, til det er blegt og cremet.
Tilsæt langsomt den smeltede chokolade og rør, til det er blandet godt.
Rør mel i, fordel dejen i ramekinerne og bag dem i 15 minutter, eller til overfladen er stivnet.
Vend kagerne ud på portionstallerkener.
Læg en skefuld syrnet fløde oven på hver og drys med kakaopulver eller flormelis. Server straks.
Variationer:
Varme chokoladecupcakes med jordbærfløde
Følg basisopskriften. Blend 5 mellemstore, friske jordbær til pure i en foodprocessor. Pisk 2 ½ dl piskefløde med 1 tsk vaniljeekstrakt, til det er blødt, men 'holder formen'. Fold jordbærpureen i.
Fordel jordbærfløden over de varme kager.
Varme chokoladecupcakes med appelsinfløde
Følg basisopskriften. Pisk 2 ½ dl piskefløde med 1 tsk appelsinekstrakt og 2 spsk flormelis, til det er blødt, men 'holder formen'.
Fordel appelsinfløden over de varme kager.
Varme chokoladecupcakes med creme chantilly
Følg basisopskriften. Pisk 2 ½ dl piskefløde med 1 tsk vaniljeekstrakt og 2 spsk flormelis, til det er blødt, men 'holder formen'.
Fordel cremen over de varme kager.