4 tournedos’er på 3-4 cm tykkelse
1 spsk smør
1 spsk olie
salt
peber
8 forårsløg
8 gulerødder
½ kg majroer
Sauce:
2 grapefrugter
2 spsk sukker
1-2 tørrede chilier
1 ½ spsk Maizena
20 g smør
1 flûte
Rens grønsagerne, de største kan deles i lidt mindre stykker.
Sæt en gryde over med 2 dl vand og ½ spsk salt og bring det i kog.
Kog først majroer og gulerødderne ca. 5 min under låg.
Tilsæt så forårsløgene og lad dem koge med i 3 min.
Tag grønsagerne op med en hulske og hold dem varme ved at tildække dem.
Gem kogevandet.
Grape/chili-sauce:
Halver grapefrugterne og pres saften, (der skal bruges 2 dl ) ned i en skål.
Kom sukker i en tykbundet gryde og lad det smelte til karamel.
Hak de tørrede chilier fint og kom dem i karamel-massen.
Tilsæt så grapesaften (gem lige 3 spsk saft til om lidt) og kogevandet fra grønsagerne.
Rør Maizena ud i de 3 spsk grapesaft og rør det i saucen under piskning.
Lad saucen koge i 3 min.
Tilsæt så en klat koldt smør og smag saucen til.
Kom de kogte grønsager i saucen og rør forsigtigt rundt.
Stegning af tournedos:
Smelt fedtstoffet (smør+olie) på en stegepande.
Brun tournedos’erne på begge sider, skru ned for varmen og steg dem 4-7 min. på hver side afhængig af, hvor tykke de er og hvor meget de ønskes stegt.
Fedtstoffet kasseres og tournedos’erne hviler i 5 min, før de serveres med de nye grønsager i grape{chili-saucen.
Giv flûte til.