Logo

Torsk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Torsk

 

Navn: Torsk

Engelsk: Cod

Latin: Cadus morhua

 

Sæson

Hele året
Højsæson: Sep/Okt - Marts/April

 

Torsk

 

Kendetegn:

Torsk er en grågrøn eller gråbrun fisk med en lang lys sidelinie. Farven kan variere alt efter levested, ved klippebund er de mere røde og brune og ved sandbund er de mere lysegrå.
Den har overbid, som gør at den nemmere kan tage fiskene op fra bunden og en skægtråd, som kan “smage” på bunden om der er noget spiseligt i nærheden. Kødet er hvidt og saftigt og sidder i store flager.

 

Levested:

Torsken er en koldtvandsfisk og de største torsk foretrækker det dybe vand med temperaturer på 2-10 grader. Tættere på kysterne kan man finde de små torsk.
Den lever på den nordlige halvkugle og er delt op i seks store torskestammer: ved Nordsøen, ved Newfoundland, ved Grønland, ved Island, ved Østersøen og torsken ved Lofoten og Barentshavet.
Den er ikke en stimefisk, men samles hvor der er masser af føde eller når de skal gyde. De nordligste arter kan vandre op mod 1000 km for at gyde.

 

Føde:

Torsken er en rovfisk og lever af bunddyr og småfisk. De ældre torsk lever også af hele krabber og artsfæller.

 

Størrelse:

Mindste fangstmål for torsk er 35-40 cm. Fisk der fanges under dette mål skal sættes ud igen.

Kønsmodning:

Torskens kønsmodning afhænger af dens levested. Dem der lever ved kysterne bliver tidligt kønsmodne, allerede ved ca 2 år.
De torsk med udbredte vandringsmønstre bliver sent kønsmodne, omkring 6-12 år. Den gyder om foråret og under gydningen svømmer hannen og hunnen sammen, så æg og sperm blandes, og allerede efter 2-4 uger – afhængig af temperatur – klækkes æggene.

Fiskeart: Torskefisk (En altædende rovfisk, der oftest lever nær bunden)

Ernæring: Mager fisk (0-2 g fedt pr. 100 g fisk)

 

Holdbarhed
Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb.
Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5 grader - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.

 

Anvendelse
Torsk er en god fisk, der kan anvendes på mange forskellige måde. Kogt, dampet, stegt, grillet, røget, tørret og saltet.
Klipfisk er saltet torsk, som bl.a. anvendes i den traditionelle spanske tapasret "Bacalao".
Brug torsk til fiskefrikadeller sammen med laks og en masse friskhakkede krydderurter.
Andre produkter af torsk: klipfisk, torskerogn - fersk og konserves, levertran

 

Frysning
3-6 mdr ved -18 °C.
Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.

 

Næringsindhold pr. 100g

Energifordeling

Energi

341 kJ

I varen

A.D.T

Protein

18,7 g

93 %

mindst 10 %

Kulhydrat

0 g

0 %

ca. 60 %

Fedt

0,6 g

7 %

højst 30 %

Kostfibre

0 g

 

ca 30 g

Vand

80,6 g

 

 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.038 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her