Logo

Tomatsuppe med grønsagsyoghurt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tomatsuppe med grønsagsyoghurt

En god og mættende suppe, der sammen med grønsagsyoghurt og et godt brød sagtens kan udgøre et helt aftensmåltid.

 

Tomatsuppe:

2 løg i tern (ca. 200 g)

2 fed finthakkede hvidløg

1 spsk olie

2 ds. hakkede, flåede tomater (800 g)

1 tsk salt

1 knsp cayennepeber og 1 tsk paprika

1 tsk frisk, revet peberrod

 

Grønsagsyoghurt:

21/2 dl yoghurt naturel

½ lille agurk i små tern (ca. 100 g)

½ peberfrugt i små tern (ca. 50 g)

½ tsk salt og ¼ tsk peber

 

Tilbehør: Brød


Tomatsuppe:

Sauter løg og hvidløg i olien i en gryde ved jævn varme, så løgene ikke tager farve, ca. 5 min., tilsæt de flåede tomater og 6 dl vand og bring det i kog.

Kog ved svag varme i ca. 20 min.
Blend tomatmassen med en stavblender eller purer den i en foodprocessor og kom den tilbage i gryden. Kog suppen i et par minutter og smag til med salt, cayennepeber, paprika og peberrod.

Server suppen med grønsagsyoghurt og brød.

 

Grønsagsyoghurt:

Sæt yoghurten til afdrypning i et par timer i et kaffefilter eller en si beklædt med et klæde. Bland den afdryppede yoghurt med agurker og peberfrugter og smag til med salt og peber.

 

Tips: Suppen smager også godt med masser af finthakket persille.

Server evt. med brødcroutoner i stedet for brød. Du kan også bruge græsk yoghurt (10%) i stedet for at dræne almindelig yoghurt. Grønsager pr. person: 300 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 1.666 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her