4 pers.
4 kyllingebryster a 125 g,
1 tsk flydende margarine,
1 spsk soja,
salt og peber,
1 stor gulerod,
1 porre,
1 spsk revet ingefær,
1 gul peberfrugt,
saft af ½ lime,
1 dl hønsebouillon.
Tilbehør: Løse ris.
Skær kyllingekødet i 1 cm brede strimler og steg disse i margarine i en gryde eller en wok sammen med sojaen i ca. 10 min.
Er det ved at koge tørt, tilsættes en lille smule vand.
Krydr kødet med salt og peber og læg det på en tallerken.
Skræl guleroden og skær den i skiver, skær porren i smalle ringe og svits derpå gulerod og porre i gryden.
Tilsæt ingefær og peberfrugten, som er skåret i mindre stykker.
Hæld kyllingekødet tilbage i gryden, tilsæt limesaft og bouillon og smag det hele til med salt.
Tips: Saucen kan jævnes med kartoffelmel, hvis man ønsker en lidt tykkere konsistens.