Logo

Tarteletter med høns i asparges

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tarteletter med høns i asparges

 

Som en del af de varme retter kan du servere en sand klassiker: Tarteletter. I denne opskrift laver vi tarteletterne selv, men du kan selvfølgelig også købe tarteletterne, hvis du er knap på tid.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 6 pers.

 

Ingredienser

Hjemmelavede tarteletter:

400 g hvedemel

10 g salt

80 g smør

2 spsk citronsaft

2,2 dl vand

260 g smør (til udrulning)

 

Høns i asparges:

1 kylling

2 gulerødder

2 løg

½ knoldselleri

1 suppevisk (af bl.a. laurbærblade, timian og persillestilke)

1 bouillonterning

2 spsk smør

2 spsk hvedemel

1 dl piskefløde

1 dåse hvide asparges

1 spsk sherryeddike

1 tsk salt

1 knsp peber

*

Fremgangsmåde

Tarteletter af butterdej:
Bland mel og salt med vand, smeltet smør og citronsaft.

Ælt dejen godt igennem og lad den hvile lidt.

Sørg for, at smørret til udrulningen og dejen har nogenlunde samme konsistens.

Bank smørret ud til en firkant, som flades lidt ud.

Drys med lidt mel, så går det nemmere.

Rul dejen ud til en firkant lidt større end smørret.

Rul alle hjørner af dejen ud, så den er tykkes på midten.

Læg smørret midt på dejen og fold hjørnerne op omkring, så smørret er helt lukket inde.

Læg dejen på køl i 10 min.

Rul den derefter ud i en rektangel.

Vær forsigtig, så smørret ikke titter frem.

Skulle det ske, så drys med lidt mel.

Nu skal dejen have en ”omgang”.

Fold ⅓ af dejen ind mod midten.

Den sidste trediedel foldes indover, så der ialt er tre lag.

Læg dejen på køl i ½ time.

Giv dejen endnu 3 omgange med hvil i køleskabet ind imellem.

Herefter kan den rulles ud og bruges efter ønske.  

Til tarteletter fores tarteletforme - evt store muffinforme - med stykker af udrullet butterdej.

Kom lidt folie ovenpå dejen og hæld tørrede bønner eller lignende ned i formene, så dejen ikke hæver for meget op.

Bag tarteletterne ved 200 °C til de er gyldne.  

 

Høns i asparges:
Kog kyllingen med de istandgjorte urter og suppevisken, til kyllingen er mør.

Køl den af, pluk alt kødet fra og skær det i mindre stykker.

Kom skroget tilbage i suppen og kog yderligere en times tid.

Si suppen, kog den evt. yderligere ind og smag den til.

Smager den ikke af nok, kan den hjælpes med lidt bouillonterning.

Lav en lys opbagning af smør og mel og spæd med hønsefonden og lidt af aspargesvandet mens der piskes.

Tilsæt fløde og kog stuvningen godt igennem til den har en passende konsistens, hverken for tyk eller for tynd.  

Kom hønsekødet ved samt asparges, som er skåret i mindre mundrette stykker.

Smag til med salt og peber og en anelse sherryvinaigre.

Kom stuvningen i lune tarteletter og server øjeblikkelig. 

 

Tarteletter med høns i asparges er en af de mest elskede traditionelle danske hverdagsretter. Det er en nem ret at lave, og opskriften er med få ingredienser og er hurtig at lave, når først kyllingen er kogt.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.229 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her