Let og lækker pastaret som kan spises til frokost eller
aftensmaden. Her får du opskriften
Servering til 4 personer. 20 min.
Ingredienser
1 bundt broccoli
200 g grønne asparges
salt
rapsolie
400 g pasta
1 citron, ikke overfladebehandlet
2 spsk olie
2 spsk fintrevet parmesanost
peber
4 spsk kapers
*
Sådan gør du
1. Skær buketter af broccoli.
2. Vrik asparges, og der hvor de naturligt knækker, lad dem
knække.
Kassér rodenden og skær enderne skråt til.
3. Læg broccoli og asparges i en gryde, drys med lidt salt
og dryp med lidt rapsolie.
Hæld kogende vand over broccoli og asparges og kog op i et
minut.
4. Kog pastaen iflg. emballagens anvisning.
5. Riv skallen af citronen og pres saften.
6. Hæld pastaen i et dørslag, kom citron, olivenolie, og
parmesanost i den varme gryde.
Vend pastaen godt. Krydr med salat og peber.
Hæld vandet fra grønsagerne.
7. Anret pastaen med grønsager og kapers.
Tips: Velkogt pasta er halvdelen af et måltid med pasta. Kog
tørret pasta i rigeligt vand, 10 gange pastaens vægt. Det vil sige, at 400 g
pasta koges i 4 liter vand. Og der saltes med 1 tsk. pr. liter vand. Der er
lige den lille bemærkning, at alt under 400 g skal koges i 4 liter vand,
således 100 g, 200 g, og 300 g i minimum 4 liter vand. Og fra 400 g således 10
gange pastaens volumen. Pastaen koges uden låg, og der røres i den undervejs.
Når man er tæt på den angivne kogetid, tager man et stykke pasta op, for at
skære eller bide i det. Det skal have bid. Og hvis man har en skæreflade, må
der ikke være hvide (mel) spor.
Energifor./ pers 536 kcal. Protein 5 g. Kulhydrater 19 g. Fedt
2 g. Fedtenergi 20 %