To personer
150 g tagliatelle pasta
1-2 poser frosne krebsehaler
1 courgette
1 dåse hakkede tomater med chili
2 spsk cremefraiche 38%
oregano
olivenolie
salt og peber
Kog pastaen efter anvisning. Skær courgetten i tynde bånd, det er nemt med en kartoffelskræller. Kom courgettebånd i pastaen når der mangler 1 min. af kogetiden. Kom tomater, cremefraiche, salt og peber i en lille gryde og lad det simre 5 min. Kom optøede krebsehaler i saucen og lad dem blive varme. Vend pasta og courgetter med saucen, drys oregano over og server.
Tilbered retten uden krebsehaler og drys ristede pinjekerner på i stedet. Godt tilbehør til fx stegt kylling eller som selvstændig ret.