5 røde peberfrugter
5 grønne peberfrugter
2 spsk salt
5 dl eddike
1 tsk kanel
3 fed hvidløg
350 g sukker
1 spsk konserveringsvæske fx Atamon
*
De rensede peberfrugter snittes i fine strimler.
Drysses med salt og henstilles 5-6 timer.
Lægges i gryden (evt. dannet væde hældes fra) sammen med eddike, krydderier og hvidløgsfed, der presses i.
Koger over svag varme ca. ½ time.
Så kommes sukkeret i og kogningen fortsætter endnu ½ time.
Tages fra varmen og konserveringsvæske røres i.
Fyldes på glas og tilbindes straks.
Tips: Den syltede peberfrugt kan bruges til at sætte smag på gryderetter, til saucer - især sauce til spaghetti, i salater og til retter der måske kræver et lille pift. Kan også anvendes til pynt.