1 kg rødbeder
¾ l. eddike
½ kg sukker
3 laurbærblade
10 nelikker
10 peberkorn
3 fed hvidløg
2 dildskærme
salt
4 cm. peberrod i skiver
Vask og kog rødbederne i vand med salt i ca. 40 min.
Hæld vandet fra og "chok" rødbederne møre i rigeligt iskoldt vand.
Gnub skindet af og skær dem i skiver.
Læg rødbederne i rene glas sammen med skiver af skiver af peberrod og hvidløg.
Kog eddike, sukker og krydderier til en lage, smag til med salt.
Lad lagen køle et øjeblik, før den hældes over rødbederne.
De fleste rødbedeopskrifter opererer ikke med andet salt end den smule, der trænger ind i rødbederne under kogningen.
Salt i lagen giver de syltede rødbeder en bedre smag, rent bortset fra at saltet, tillige med peberroden er med til at konservere.
Rødbedelagen kan genanvendes til en ny portion kogte rødbeder, hvis den får et opkog, krydderier, peberrod og hvidløg skal
ikke koges med. Eventuelt tilsættes mere sukker, salt eller eddike, hvis lagen skønnes for mild.