1200 g svinekam
salt og peber
evt. 1 dl portvin
2 dl bouillon
1 spsk majsstivelse
300 g grønne vindruer
1 dl friske timianblade
3 røde æbler
25 g valnødder
1 spsk olie
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Brun hurtigt kødet på alle sider - med fedtsiden nedad først - i en gryde ved god varme. Drys med salt og peber.
Tilsæt vin og bouillon. Lad kødet stege ved svag varme ca. 30 minutter på hver side under låg. Kødet er færdigt, når centrumtemperaturen er 65ºC.
Mens kødet steger, halveres og udstenes vindruerne. Tag kødet op, pak det i alufolie, lad det hvile ca. 20 minutter. Si og skum skyen. Jævn den med majsstivelse og tilsæt vindruerne. Kog saucen igennem og smag til med salt, peber og halvdelen af timianen.
Fjern kernerne fra æblerne og skær dem i tynde både. Rist dem let i olie på panden med valnødder og resten af timianen. Skær kødet i tynde skiver ved servering.