Logo

Svinekødsmasala med ingefær og cashew-ris

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flere af ingredienserne i denne ret, fx. olivenolie, cashewnødder og svinekød, er typiske for den tidligere portugisiske koloni i Goa. Svinekød er forbuden frugt for muslimer, og hinduer må ikke spise oksekød, men de kristne indbyggere i Goa må spise begge dele. I Indien laver man selv sin garam masala, men du kan evt købe en færdig blanding i specialforretninger. 

5 cm ingefærrod
1 lille mellemstærk rød chilipeber
1 hakket løg
4 pressede fed hvidløg
1 tsk garam masala
6 spsk friskpresset citron- eller limesaft
1 tsk gurkemeje
1 tsk salt
2 spsk mørk farin eller rørsukker
1 stort bdt frisk mynte
4 store svinekoteletter uden ben
2 spsk jomfruolivenolie
1 ½ dl friskpresset appelsinsaft
4 spsk cremet kokosmælk
8 spsk afdryppet yoghurt naturel
Cashew-ris:
200 g basmatiris
4 ½ dl kogende okse- eller hønsebouillon
125 g ristede, saltede cashew-nødder

Skræl ingefæren og skær den i tynde skiver.

Fjern frøene fra chilipeberen og hak den fint.

Kom ingefær, chili, løg, hvidløg, garam masafa, citronsaft, gurkemeje, salt, sukker og halvdelen af myntebladene i en blender eller foodprocessor og purer det til en tyk mos.

Hæld halvdelen af marinaden over koteletterne og lad dem trække, mens du koger risene.
Kom risene i en gryde sammen med det kogende vand; bring vandet i kog igen, skru ned for varmen og lad dem simre under låg i 12-15 min., til de er møre (risene skal have absorberet alt vandet).
Opvarm olien i en stegepande og steg de marinerede svinekoteletter i 3-4 min. på hver side.

Hæld appelsinsaften over koteletterne og lad dem simre videre under låg i 3-4 min.

Rør kokosmælken og 2 spsk yoghurt ved og lad det hele simre videre, til konsistensen er dejlig cremet.
Kom cashewnødderne og 2 spsk yoghurt i en foodprocessor sammen med resten af myntebladene (gem de flotteste til pynt); blend det hele til en cremet mos.

Rør mosen ud i risene sammen med resten af marinaden.

Anret risene på portionstallerkener, læg koteletterne ovenpå, hæld lidt yoghurt over og pynt retten med mynteblade.
Server masala'en med chapatti-brød, grønne bønner eller okra, friske, sprøde salatblade og evt. en dhaal (en slags tyk linsepure) af grønne flækærter. 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.687 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her