Logo

Sushi, japansk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Her kommer en opskrift på tre forskellige versioner af sushi nemlig inigiri, norimaki og skaldyrssushi. Processen kan være lidt udfordrende men man kan altid øve sig.

 

Sushi er et af pragtstykkerne i det japanske køkken. Tilberedningen er traditionelt en meget omstændelig proces, men kan godt tilpasses det vestlige køkken. Det vigtigste er at bruge originale japanske produkter. I asiatiske fødevareforretninger kan man som regel få både de rundkornede sushiris, konbu (tang), sushi-su (riseddike), kurogama (sorte sesamfrø), umeboshi (syltede blommer), wasabi (stærk, grøn peberrodsmos) og benishogu (syltet ingefær).
Her er tre slags sushi, der er lavet efter to grundmetoder. Opbevares koldt.
6 personer

425 g skyllede og afdryppede sushiris
1 stykke konbu (tørret tang) på 20 cm
5 spsk japansk riseddike
2 spsk sukker
2 tsk havsalt
7 ½ cm skrællet ingefærrod, skåret i ultratynde skiver
3 pressede fed hvidløg
½ dl japansk sojasauce
50 g wasabi (stærk peberrodsmos)
125 g syltet, lyserød ingefær

Onigiri-sushi (trin 2-3):
100 g letkogt laksefilet
6 syltede røde blommer (umeboshi)
1 ark nori (tørret tang)

Norimaki-sushi (trin 4-6):
1 letpisket æg
evt. 1 knsp. safran
1 tsk jordnøddeolie
4 ark nori (tørret tang),
ristet ganske let på en brødrister
5 cm agurk skåret i 8 tynde stave
¼ rød peberfrugt skåret i strimler
4 forårsløg halveret på langs

Skaldyrs-sushi (trin 7-8):
6 blancherede tigerrejehaler
6 stykker sushi-laks på hver 5 g
50 g keta eller kaviar
1 tsk sorte sesamfrø
6 purløg

*

1. Kom risene i en gryde sammen med konbu-tangen og 6 dl kogende vand. Lad dem simre under låg i 18 min. Lad dem trække i 5 min. og bland derefter riseddike, sukker, salt, ingefær og hvidløg i risene.

2. Fugt hænderne og form ⅓, af risene til 6 ens kugler. Laven fordybning i hver og kom et stykke laks og lidt blomme i den. Luk forsigtigt hullet igen. Lav 5 kugler til.

3. Klip nori-arket i 12 lige store kvadrater. Læg 1 stykke under og 1 stykke over hver kugle og tryk forsigtigt hver kugle sammen til et kvadrat; læg dem på et serveringsfad. Del resten af risene i 2 halvdele.

4. Pisk ægget sammen med 1 spsk vand og evt. safran i en skål. Opvarm en stegepande, hæld lidt olie på og steg den tynde omelet let på begge sider; den må ikke blive brun. Lad den køle af og skær den midt over.

5. Læg 4 ark nori på 4 stykker husholdningsfilm (eller brug en traditionel bambusmåtte). Fordel et lag ris på hvert ark. Læg derpå ½ omelet og agurke-, peberfrugt- og forårsløgstrimlerne på 2 af arkene.

6. Rul alle nori-arkene sammen, idet du fjerner filmen (eller måtten) efterhånden. Pak rullerne stramt ind i plastic og luk enderne med elastikker. Skær rullerne i 2 cm brede skiver og fjern plasticen. Anret de fyldte norimaki på fadet.

7. Fjern rejernes ben, klip maven op med en saks og fjern rygskjoldet, men lad halen blive siddende. Pres rejerne flade. Form og bank forsigtigt de sidste risskiver til firkanter (se trin 8).

8. Anret rejehalerne, de rå laksestykker og lakserognen på de firkantede risskiver og klip enderne af. Pynt laksestykkerne med sesamfrø og purløg. Server alle sushi-stykkerne med sojasauce, wasabi og lyserød ingefær til.

Denne opskrift havde været lidt lettere at følge, hvis der havde været billeder, men der henvises til specielle kogebøger.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.502 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her