250 g marinerede strudsestrimler
Olie til bruning
150 g sukkerærter
100 g minimajs
2 tomater
1 dl hønsebouillon
salt/peber
Fyld og tilbehør
2 dl lange ris
3 dl vand
1 tsk salt
mangochutney
soyasauce
Kog risene med vand og salt under tætsluttende låg i 12-15 min. Stil dem til side.
Skær sukkerærter i mindre stykker, hvis de er store. Flæk minimajs på langs. Skær tomater i kvarte, fjern kernerne og skær dem i tynde strimler.
Brun strudsestrimler i olie i wok /pande ved høj varme et par min. under omrøring. Kom dem over på en tallerken.
Rist sukkerærter og minimajs ca. 4 min. under omrøring.
Tilsæt tomater og lad dem stege med et par min. Rør ris og hønsebouillon i og bring retten i kog. Bland strudsestrimler i og smag til med salt og peber.
Server retten med mangochutney og soyasauce.