250 g stikkelsbær
½ spsk citronsaft
75 g rørsukker
½ spsk hyldeblomster
Skyl og nip stikkelsbær og bland dem med citronsaft og rørsukker i en gryde.
Bring det langsomt i kog under låg.
Tag låget af og lad det koge igennem.
Drys hyldeblomster i og lad det simre til kompot – ca. 5 min.
Hæld det over i en skål og lad det blive helt koldt.
Server kompotten som den er, med fløde eller is, eller vend den med flødeskum.
Tips: Kan også blive til en dejlig sommermarmelade. Lav en større portion, brug ¾ kg sukker pr. kg bær og tilsæt evt. gelerings- og konserveringsmiddel. Hæld på skoldede glas og luk dem til med det samme.