1-2 hornfisk
Smør:
½ bdt persille
1 bdt purløg
½ bdt dild
2 spsk hakket citronmelisse
100 g smør
Hvis der stadig er rygben i hornfisken, tages dette ud ved først at klemme langs rygraden, med tommel- og pegefinger. Derefter trækkes benet nemt ud. Skyl fisken og skær den i stykker på 12-15 cm. Vend dem i hvedemel.
Rør det halvbløde smør med alle de hakkede krydderurter, og smag til med citron, salt og peber.
Fordel halvdelen af smørret i hornfisken. Luk stykkerne med en kødnål, og steg fisken i resten af smørret.
Spis pandesmørret som sauce til fx kartofler. Server en frisk tomatsalat bestående af skivede tomater, finthakkede løg, kapers og en god olie/eddikedressing til.